Euro-navnet dækker over et bredt udvalg af varianter, som udspringer fra en- og samme grundmodel.
Euro markisen er den mest traditionelle af vore markiser, med sin smalle, enkle forbom med stofkappe. Fælles for alle euro modellerne er de meget kraftige arme med den store fjederspænding, de helt igennem rustfri og vedligeholdelsesfri materialer samt det gennemgående 40x40 mm bærerør, som gør monteringen af markisen til en enkel og ukompliceret sag. På denne model er forbommen forsynet med tagrende, hvilket bevirker, at regnvand ledes ud til siderne, når markisen er ude.
Euro fremstilles både i Basic og Super udgave.
Euro Basic er grundmodellen som vælges, hvis den kan monteres under tagudhæng og derfor ikke behøver sit eget tag.
Euro Super er som Basic-modellen, men forsynet med tag, der slutter tæt om forbom og støder ind mod væg samt valseskjuler, der i hele markisens længde beskytter den indrullede dug. Det vil sige, at når markisen er rullet ind, så vil dugen være beskyttet.
Euro Matic Basic og Super.
Her vores seneste nyhed indenfor Euro serien.
Matic har de samme egenskaber og udseende som Euro Basic- og Super, men Euro Matic har nogle justerbare arme, som gør det muligt at ændre på hældningen. Dette gøres ved hjælp af håndsving, og i modsætning til vores anden markisemodel Ibiza, hvor armene skal justeres enkeltvis, så justeres begge arme samtidigt på denne ny Euro Matic.
De justerbare arme gør Euro Matic velegnet til montering på altaner, hvor solen står lavt.
Euro Basic og Super fremstilles som standard i bredder op til 700 cm og med udfald op til 350 cm.
Euro Matic Basic og Super fremstilles som standard op til 500 cm og med udfald op til 350 cm.
Videopræsentation EURO SUPER